Nyheder

CNC maskine søger makkere

Vores sprit nye CNC maskine søger makkere.
Danish Healthcare Design i Hobro, søger til omgående tiltrædelse CNC operatører.
Har du erfaring med CNC maskiner inden for træindustri, og/eller programmering, så er det måske dig, vi ønsker med på holdet.
Vi forestiller os, at du vil indgå i et fremtidigt team på 3 personer, der alle skal deltage i skoling og indkøring af maskinen, på sigt kan der blive tale om et job med flere funktioner, som en del også vil bestå i opbygning af tegnings- / programmerings arbejde, der typisk vil foregå på kontoret.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, godt arbejdsmiljø med flexible mødetider og ikke mindst gode kollegaer.
Danish Healthcare Design producerer kvalitetsinventar til dentalbranchen og sundhedssektoren generelt.
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Direktør Jan Hansen 40 27 10 66 jh@dhdas.dk
Produktionsleder Henrik Kam Kristensen 40 27 10 79 hk@dhdas.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
www.dhdas.dk

PRESSEMEDDELELSE

Nyt samarbejde mellem Rumas og Danish Healthcare Design.

Etablering af formelt samarbejde giver helt nye muligheder for at sikre den totale indretning af fremtidens klinikker og sundhedshuse. Det er ideen med et nyt samarbejde mellem Rumas og Danish Healthcare Design.
”Vores erfaring fra indretning af klinikker og klinikrum til alle dele af sundhedssektoren tilføres en ny dimension gennem samarbejdet med Rumas, og deres indretningsarkitekter, der har mangeårig designerfaring fra indretning af erhvervslokaler, kontorer, møderum, receptioner, garderober, kantiner og loungeområder”, siger projektdirektør Mia G. Thomsen fra Danish Healthcare Design.
”Vi vil med dette samarbejde kunne udvikle spændende løsninger i alle klinikkens lokaler med et unikt dansk design, og fortsat med fokus på høj kvalitet, holdbarhed, ergonomi og hygiejne.
Vi kan være med fra start til slut. Fra det rå lokale, over farvevalget, til selve indretningen med lys, møbler og spændende designløsninger, og til den friske buket blomster møder den første klient i receptionen”.
Adm. direktør hos Rumas Line Søe ser frem til samarbejdet, og muligheden for at få kontakt til et nyt segment og til nye eksportmarkeder. ”Vi ser gode forretningsmæssige muligheder og glæder os til et spændende samarbejde med en virksomhed, der som os selv har fokus på design og høj kvalitet”.
Kontakten til sundhedssektoren sker via Danish Healthcare Designs salgs- og projektorganisation og selskabets internationale forhandlernetværk.

For yderligere information:

Danish Healthcare Design A/S, projektdirektør Mia G. Thomsen mobil tlf. 40271877

Rumas A/S, administrerende direktør Line Søe tlf. 98181155

Om Rumas - en verden af kvalitet og lækkert dansk design

Møbler på arbejde, kontorstole på job, rundborde til samtaler, skabe der giver overblik, reoler der skaber
overskud, skranker der byder pænt velkommen, stole der kan stables, materialer der giver bedre indeklima,
overflader der hæmmer lyd og bryder sollysets refleksioner, design der signalerer innovation og effektivitet,
holdbarhed og kvalitet skabt på egen møbelfabrik i Danmark. Velkommen til det helt store udvalg.
Hos Rumas er vi eksperter i at lave specialinventar. Vi besidder en bred vifte af kompetencer, da vi både har
arkitekter, snedkere og smede ansat. Vores møbler produceres på egne værksteder i Aalborg, og da der ikke
er langt imellem leddene, sikrer vi en effektiv arbejdsproces.
Alle vores møbler bliver produceret efter ordre med udgangspunkt i den enkelte kundes behov og ønsker.
Vores værdier bygger på en årelang tradition for kvalitet og en sans for godt design samt håndværk.
Hos Rumas sælger vi ikke stole, skuffer og reoler. Vi sælger arbejdsglæde, identitet og sjæl. Design skal ikke
bare se godt ud. Det skal virke. Det skal inspirere. Og det skal bidrage. Det kalder vi DESIGN AT WORK.
Læs mere på www.rumas.dk

Miscea

Climo har her i 2017 fået eneforhandlingen af MISCEA i hele Skandinavien.
MISCEA er et unikt blandingsbatteri med en række fordele:
Det berøringsfri armatur indeholder, ud over varmt og koldt vand,
ligeledes både sæbe og desinfektionsmiddel.
Miscea gør det nemmere at undgå rod i dit arbejdsområde.
Resultatet bliver et rent, rart, og hygiejnisk arbejdsmiljø, der er nemt at rengøre.
MISCEA har et fantastisk design, der løfter helhedsindtrykket af alle indretninger.
 

Climo – Inform

30. august 2016

PRESSEMEDDELELSE

To af branchens erfarne og kendte virksomheder, Climo og Inform fusionerer og skaber markedsledende virksomhed inden for design og totalindretning af klinikker til sundhedssektoren primært i Skandinavien.

Fusion med fokus på vækst og udvikling…

For halvandet år siden blev ejerkredsen i Inform A/S udvidet med blandt andet investeringsfonden Vækst-Invest Nordjylland, og yderligere forstærket med investeringen i Nordjysk Dentalfabrik. Begge dele var led i en vækstplan, og understøtter strategien om blive den foretrukne leverandør ved totalindretning af klinikker med inventar og specialstole / operationslejer til sundhedssektoren.

Næste afgørende skridt i denne udvikling sker via fusion med selskabet Nican A/S – bedre kendt under navnet Climo.

Climo er en nichevirksomhed med lang erfaring og stor knowhow indenfor indretning af primært tandlægeklinikker. Virksomhedens 25 ansatte designer, udvikler og producerer kvalitetsprodukter til tandlæger i Europa. Virksomheden har administration og produktion på egen fabrik i Hobro.

Climo har siden 1998 været ejet af Jan Hansen.

Administrerende direktør Poul Sørensen, udtaler; ”Vi har gennem en periode haft en meget konstruktiv dialog med Jan Hansen med henblik på i fællesskab at etablere en endnu stærkere og mere konkurrencedygtig virksomhed. Det har faktisk været let at få etableret en fælles forretningsplan, da vi som udgangspunkt har de samme værdier og samme opfattelse af markedet – og ikke mindst fordi kvalitet og design er en del af begge virksomheders DNA”.

For at sikre integrationen mellem de to virksomheder, vil alle selskabets aktiviteter i løbet af efteråret 2016 blive samlet i Climo’s nuværende administrations- og produktionslokaler i Hobro.

Jan Hansen fortsætter som aktionær i det fusionerede selskab, og vil indgå som direktør i selskabets ledelsesteam. Et team bestående af projektdirektør Mia G. Thomsen og administrerende direktør Poul Sørensen - begge indgår ligeledes i ejerkredsen.

Climo har kontinuerligt gennem årene udviklet produktsortimentet og kundekredsen samtidig med, at der er leveret flotte resultater. Fusionen med Inform skal ses som et ønske om at accelerere udviklingen, og sikre en stærkere konkurrencemæssig platform.

Jan Hansen ser frem til samarbejdet. ”Jeg er overbevist om, at dette nye samarbejde i et større set-up og med en innovativ, erfaren og stærk organisation er det helt rigtige for virksomhedens udvikling. Og så har det været afgørende for mig personligt, at det nye selskab fortsætter med samme fokus på at levere kvalitet og god kundeservice”.

For yderligere information: Climo, Jan Hansen, direktør +45 4027 1066

Inform, Mia G. Thomsen, Projektdirektør +45 4027 1877

Inform, Poul Sørensen, administrerende direktør +45 2249 1137

Inform - Climo Pressemeddelelse
Fra venstre: Poul Sørensen, Mia G. Thomsen, Jan Hansen, Lars Bundgaard Sørensen (Vækst-Invest Nordjylland)

------------------------

Om Inform A/S

Inform blev stiftet i 1981, og har siden marts 2015 været ejet af Vækst-Invest Nordjylland, Direktør Mia Glad Thomsen og adm. dir. Poul Sørensen. Selskabet udvikler og producerer i tæt samarbejder med kunderne individuelle indretningsløsninger til sundhedssektoren. Alle produkter produceres på egen fabrik og sælges primært i Skandinavien - både direkte og gennem vores omfattende forhandlernetværk. I foråret 2015 blev Nordjysk Dentalfabrik tilkøbt, og Inform fik dermed udvidet sit produktprogram med specialstole, operations- og undersøgelseslejer. Læs mere på www.inform-as.dk

Om Climo

Climo blev grundlagt i 1973 og nuværende ejer, Jan Hansen har været med siden 1998. Virksomheden leverer klinikinventar til tandlægeklinikker i hele Europa. Gennem årene er såvel produktprogram som kundekreds udvidet, og der leveres indretningsløsninger til eks. almen praktiserende læger, sygehuse, fysioterapeuter og dyrlæger. Climo leverer eksklusive standardprogrammer, men laver i høj grad også individuelle løsninger – tilpasset kundernes ønsker under mottoet “det perfekte valg”.

Climo produkter er kendetegnet ved høj kvalitet. Selskabet er DS/ISO 9001 certificeret.

Om Vækst-Invest Nordjylland A/S

Vækst-Invest Nordjylland er en investeringsfond med fokus på små og mellemstore virksomheder i Jylland. Fondens investeringsfokus er virksomheder med en omsætning på op til 200 millioner kroner – dog med en forventning om, at de fleste investeringer vil blive foretaget i virksomheder med en omsætning på op til 80-100 millioner kroner. Vækst-Invest Nordjylland A/S blev stiftet i januar 2008 og har et investeringstilsagn fra aktionærerne på 100 millioner kroner. Aktionærkredsen er kendetegnet ved at have deltagelse af stærke lokale investorer såvel som større institutionelle investorer. Vækst-Invest Nordjylland har med denne investering nu foretaget 16 investeringer, hvoraf de 12 fortsat er i porteføljen. Læs mere på www.vaekstinvest.dk

Climo Office Brochure

Så er der udkommet en helt ny elektronisk brochure fra Climo Office serien. Du kan finde den under downloads, eller ved at klikke her Climo Office Brochure. Rigtig god fornøjelse med læsningen!.. Og har du spørgsmål så ring til os, vi er altid klar til at hjælpe dig!

Ny type laminat

Vi har pr. september taget en ny laminat ind i vores sortiment.
Typen er kendetegnet ved sin matte overflade der ikke tager mod fingeraftryk.
Laminaten er på grund af denne egenskab særdeles anvendelig på receptionsskranker.
Kontakt en af vore sælgere for mere information.
Ny Type Laminat Ny Type Laminat

Håndhygiejne system

Som et alternativ til vores integrerede hygiejneløsninger,
kan vi nu tilbyde denne serie af forskellige dispensere.

Håndhygiejne System

  • Elektronisk dispenser til sæbe eller desinfektionsmiddel
  • Dispenser til servietter
  • Dispenser til 2 ks. handsker. Fås også til 1 ks.
  • Foto viser overflade i syrefast rustfrit børstet stål
  • Fås også lakeret i følgende farver:
  • Hvid RAL 9010
  • Grå RAL 7030

Hent PDF her
Serien er designet af Friis & Moltke Architects
Se mere om sæbe/håndsprit produkter til denne serie i downloadsektionen her.

Affaldssortering

Med denne smarte inddeler får du mulighed for at have 2 poser i dine Climo affaldskurve.
Klikkes på enkelt og hurtigt.

Affaldssortering